Krop og Empati - Kort og godt.

Vi skaber et trygt rum, hvor det er ok bare at være dig. Vi ser, hører og har empati for hele det menneske du er. I dét rum er der plads til at give slip på de vaner, mønstre, overbevisninger og masker du har og som spænder ben for dig i dit liv. Hver gang du kommer til os, bliver den ÆGTE version af hvem du er mere og mere tydelig, fordi du hos os lærer, at det ikke er farligt at være den, du i virkeligheden er.

Der er ikke noget der bare er fysiologisk eller psykologisk. Man kan i stedet sige det er BIOLOGISK.

Du kan selvfølgelig have symptomer der hovedsagligt er fysiske, såsom migræne, hovedpine, ondt i skuldre eller knæ. Det kan også være du har problemer med depression, mindreværd, sorg eller vrede. Nedenunder det, der oftest trykker dig, er der et mønster, som skaber symptomet og det er dét, vi skal have set og have fat i.

Hvad er Krop og Empati?

En omgang Krop og Empati er en helt unik kombination af ManuVisionclairvoyance, intuition, kropsterapi, energiarbejde, coaching, healing og selvindsigt. Vi har et arsenal af forskellige tangenter at spille på, og hver klient har sin egen melodi. Den løsning, der passer til den enkelte klient er helt unik, men vi kan hjælpe alle med noget, så længe du er villig til at lege med. Læs mere om hvad baggrunden for behandlingen er efter videoerne hvor vi forklarer.

Krop og Empati består af de her ting:

Empati

Både Katrine og Mjølner har en medfødt evne til at mærke hvordan folk egentlig har det. Hos Katrine er den så udtalt at hun direkte kan sige hvad det er folk går og bøvler med. Hos Mjølner viser det sig mest i at hans hænder med det samme ved hvad det er der skal løsnes op i. Udover de evner har vi taget uddannelser til at fintune hvad de kan bruges til. Der supplerer vi hinanden utroligt godt.

Energiarbejde

Katrine og Mjølner mødte hinanden i Kina, hvor Mjølner trænede med flere mestre i kampkunst. Katrine flyttede med til Shanghai og sammen brugte vi de næste par år mange timer om ugen på at lære fra de mestre. De evner bruger især Mjølner til at få energien til at strømme rigtigt, så vores klienters kroppe selv kan reparere sig.

AuriculoTerapi

Auriculoterapi er en speciel form for øreakupunktur udviklet af den franske læge Paul Nogier i 60’erne. Øreakupunkturens frekvensbehandling med lys er uhyre effektivt til at få ro på et stresset nervesystem.

ManuVision

ManuVision er en form for kropsterapi hvor Intuition er vægtet meget højt. Behandlingen bruger træk, stræk, lymfedrænage, akupressur.

Mentor i selvværd ved Rikke Klindt
En Mentor i Selvværd er et menneske der:
  • Har gået vejen selv.
  • Kender sig selv, forstår sig selv og står ved sig selv.
  • Har arbejdet grundigt med sit eget selvværd.
  • Kan skabe et trygt og tillidsfuldt rum uden fordømmelse og ikke-accept.
  • Kan se igennem følelser der raser, og finde lige ind til det der er låst fast.
  • Kan møde det fastlåste.
Posturologi

Spændinger i muskler og sener kan påvirke vores opfatteevne. Ændring i vores fysiske opfattelse af verden gennem vore sanser påvirker vores almene velbefindende. Det lyder vildt, men en depression kan for eksempel udløses af at man har skiftet til briller.

Theta Healing

Theta Healing er udviklet af Vianna Stibal. Theta Healing starter med en meditation hvor man sætter hjernen i Theta bølgefrekvens, den samme frekvens små børns hjerner er i. I den tilstand kan man suge en masse information ind og det kan give klarsyn. Det har Katrine når hun er der.